fredag 29. juli 2011

angsten

Maten ligger i magen. Maten er spist. Maten er på vei til alle kroppens celler. Maten er medisin!

Huff, hvor fæl denne angsten skal være. Jeg skulle ønske jeg bare kunne få sluppet dette.
Anoreksien roper og brøler om at jeg må kvitte meg med maten, at jeg må trene.
Jeg kan og skal ikke. Jeg må bare stå i dette. Jeg må bare ta meg sammen og være sterk.
Gjennom må jeg uansett. Det er bedre å bare la det fare. La angsten komme, la angsten herje, la følelsene komme. Jeg skal nemlig videre. Jeg skal bli frisk. Da må jeg gjennom dette. Jeg må bare holde ut dette.

Angst er ikke farlig. Den er ubehagelig, men den dreper meg ikke. Hold ut!
Det vil komme bedre dager. Det vil bli bedre. Jeg kommer til å bli friskere. Jeg kommer til å klare dette.
Jeg er sterk. Jeg er sterkest! Anoreksitrollet kan gå å legge seg. JEG ER STERKERE!


~Frida~

2 kommentarer:

  1. Flink jente, snuppa <3

    SvarSlett
  2. Supert skreve Frida! Du må virkelig klar herre!

    SvarSlett

gode ord dør sist